Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

Historie - Seehusen en af Københavns mest respekterede og afholdte malermestre

​Kunstner eller Håndværker

Firmaets grundlægger Axel Seehusen kom i slutningen af 1870'erne i malerlære hos en af Københavns mest respekterede og afholdte malermestre, Christian Øigaard. Den store rødmossede Øigaard beskrives som en rigtig håndværksmester, tilsat lidt boheme. Malerværkstedet lå øverst oppe i en tidligere købmandsgård, Skt. Pederstræde 37, og mesteren boede privat på 3. sal. Udover sin egen malervirksomhed underviste Øigaard malerlærlinge på Teknisk Skole.

Axel Seehusen begyndte arbejdet kl. seks om morgenen, og var han den første, hentede han nøglerne hos Øigaard, der som regel var ved at vaske sig med selerne ned ad ryggen. Arbejdstiden sluttede kl. seks om aftenen. Men Øigaard kunne forlange, at Axel Seehusen skulle arbejde på værkstedet om søndagen til kl. tolv.

​En af Axel Seehusens vigtigste opgaver var at rive de finere farver, der på den tid ikke fandtes i olieret tilstand i større mængder. Dertil kom rensning af pensler og malerbøtter, kogning af lim, mos og klister. Seehusen skulle endvidere køre "tøjet", materialerne, ud til svendenes arbejdspladser og hente maling fra Farvemøllen i Grønnegade.

Der blev brugt ca. 100 pund zinkhvidt om måneden. Det blev hentet med træk - eller rettere skubvognen, for man skubbede vognen, der var forsynet med en dyb kasse på to hjul, som blev læsset med bøtter, spande og dunke. Her over blev der lagt et par wienerstiger, stillads, tapetsererbræt og bukke. Så gik det afsted over den dårlige , ujævne brobelægning. Cykler var endnu ikke almindelige, og det var for dyrt at tage hestesporvognen, hvor der for øvrigt heller ikke var adgang for folk i arbejdstøj. En af Øigaards kunder, slagtermester Arildsen, boede i Tårbæk om sommeren - ligesom de fleste af tidens grosserere.

Det var en lang vej at spadsere frem og tilbage med de tunge materialer. Lønnen blev udbetalt lørdag aften. Dog ikke på en beværtning, sådan som det ellers tidligere var almindeligt mange steder. Men mester Øigaard var ikke altid lige pålidelig, når det gjaldt om at udbetale pengene. Undertiden måtte Axel Seehusen forgæves vente uden for værkstedet med de andre lærlinge og svende. Øigaard dukkede først op, når de var gået igen. I løbet af mandagen fik svende og lærlinge et a' contobeløb. Men de lærlinge, der kom fra velhavende hjem, betalte han til sidst.

Mange af Øigaards lærlinge som for eksempel Martin Madsen, der efterfulgte Seehusen i lærepladsen, kom fra små kår, selv om Martin Madsen med en vis portion stolthed fortæller om sin familiebaggrund: "Mine forældre holdt sig fri af alt - far var nogenlunde heldig med arbejde. Vi blev regnet for ligesom lidt bedre stillet. Dog var vi også faste kunder på lånekontoret. Fars tøj fra mandag til lørdag aften - et dynebetræk eller lignende når det kneb."

De overfyldte hjem!

Seehusen udførte også en del arbejde i den private beboelsessektor. Hjemmet var godt overfyldt i klunketiden - med mærkelige genstande og nips på borde og stole. På gulvet var det moderne at placere livagtige porcelænsdyr som for eksempel et par skildpadder, der ved et tryk på hovedet var i stand til at løfte skjoldet, så de kunne bruges som askebægre. Det var ret populært at imitere atelier og anbringe et staffeli i stuen. Sådean var det såvel på Amalienborg, hvor dronning Louise malede blomstermale- rier, som i de små hjem. Husede hjemmet ikke en kunstmaler, forsynede man det noget bare staffeli med potteplanter og små skilderier.

Særlig travlt havde Axel Seehusen ved flyttedagene i april og oktober. Undertiden mødte han og svendene op kl. 12 og nåede lige at hvidte lofterne, inden de nye lejere om aftenen rykkede ind med deres møbler og ejendele. Arbejdsredskaberne var primitive. Lofterne blev renset af for gammelt kridt og derefter strøg maleren dem igen med kridt tilsat Islandsk mos som bindemiddel. Før i tiden kogte malernes koner mossen.

​Det går støt fremad

Da firmaet i 1906 flyttede til større lokaler i Ewaldsgade 14 på Nørrebro, havde Axel Seehusen allerede udlært seks lærlinge. Værkstedet lå på 2. sal i bunden af gården i et gammelt pakhus. Man skulle passere en madras virksomhed på 1. sal og op på 2. sal ad en meget stejl trappe. I gården var der en hestestald, hvor nordbaggen Lise stod.

Malermester Seehusen forstod at vælge sine medarbejde- re og kvaliteten af malerarbejdet var iorden. Der var som regel 20 - 25 malere i gang og i 1910 blev der udbetalt arbejdslønninger for 25.984,13 kr.

Billederne viser en gruppe af malersvendene i firmaet foran kunstneren Kristian Zahrtmanns hus på Fuglebakken på Frederiksberg, hvor opmalingen blev forestået af Seehusen.

Der males hos notabiliteterne

Malerfirmaet Axel Seehusen malede efterhånden for de fleste af byens notabiliteter: grosserer Fleischer, grosserer Goldschmidt, direktør Philip Heymann, vekselerer Alf Horwittz, grosserer Rich. Petersen, vekselerer Palsby, grosserer Schmall, direktør Aage Heymann samt for eksempel i 1918 Landmandsbankens direktør, etatsråd Emil Glückstadt der fik malet for 15.313,91 kr., hvilket den gang var et meget stort beløb.

Malerfirmaet udførte foruden arbejder og reparatio- ner for private flere betydelige arbejder på nyopførte bygninger i København. Det gælder Berlinske Tiden- des hus, Radiumstationen, Diakonissestiftelsen, Vesterport, Forsikr.sel. Hafnia og Finsens Institutet.

Seehusens Søhest!

Svend Seehusen har tegnet firmaets logo, søhesten. Det gik til på denne måde. Efter et ophold i Schweiz rejste Svend Seehusen til den franske riviera sammen med kollegaen Mogens Birk. Da de ikke kunne få hotelværelse, lagde de sig nede på stranden og sov om natten. Næste morgen fandt Svend Seehusen en lille søhest. Da han senere var i byen for at handle, opdagede han, at hans pung var væk. Han skyndte sig tilbage til stranden, hvor de havde overnattet. Her fandt de pungen. Søhesten bragte lykke og den har siden fulgt firmaet, selvom logoet senere er blevet moderniseret.

​Axel Seehusen døde i 1949 og dermed mistede danske malere en af deres fornemste repræsentanter.

Sønnerne Kai Seehusen og Svend Seehusen drev firmaet videre til det blev overtaget og videreført af Kai Axelsen i 1974.

​Kai Glasdam Axelsen blev udlært i en malervirksomhed på Fyn. Egentlig havde han selv forestillet sig en fremtid som lærer, men hans far, snedkermester William Axelsen, satte sønnen, den yngste af seks søsken- de, i lære hos malermester K. Hansen i Turup i årene 1949 - 53.

Efter læretiden og værnepligt i livgarden arbejdede han for flere malerme- stre. Arbejdspladserne i Haslev og Bjerringbro samt et kortere ophold i Norge kom til at betyde meget for Kai Axelsen, der sætter pris på at færdes i vidt forskellige miljøer.

1960 etablerede Kai Axelsen selvstændig virksomhed i Rødovre og blev optaget i Københavns malerlaug. De første år fik han fortræffelig hjælp på kontoret af sin hustru Marina. Som selvstændig malermester påtog Kai Axelsen sig arbejde inden for nybyggeri ved flere boligselskaber, D.A.B., P.A.B., Danske Funktionærers Boligselskab, Tranemosegård, Køben- havns Saneringsselskab, De samvirkende Købmandsforeninger, forsik- ringsselskabet Tryg og flere børneinstitutioner.

Da Kai Axelsen i 1974 overtog Malerfirmaet Axel Seehusen, flyttede virksomheden til en moderne bygning på Højnæsvej 58, i Rødovre.

​Malerfirmaet Seehusen A/S har stadig til huse på Højnæsvej 58, i Rødovre, hvor firmaet varetager mange af de samme opgaver som i Seehusens tid. Dog har det vist sig formålstjenligt at udvide kunde- plejen til også at omfatte det meste af det østlige Sjælland med nogle afstikkere til fjernere opgaver når det kræves.

Peder Axelsen viderefører de stolte traditioner helt i sine forgængeres ånd, dog med et nødvendigt stænk modernisme i ledelsesformen.

​Malerfirmaet Seehusen A/S  //  Højnæsvej 58, 2610 Rødovre  //  Telefon: 36 41 41 10  //  CVR: 81652317  //  E-mail: mail@seehusen.dk